Haslev-egnen

Om Haslev fra bondeby til stationsby

Det menes, at landsbyen Haslev stammer tilbage fra ca. 500-800 efter Kristi fødsel.
Endelsen -lev kommer af  det oldnordiske ord "leif", der som regel har været efterled til et mandsnavn. Om det også har været tilfældet her, vides dog ikke med sikkerhed.
Navnet har været stavet på forskellig vis gennem tiden:
I 1120 benævnes den "Haslef". Senere finder vi stavemåderne "Haslæ" (1328) og "Hasle" (1370-80).
I 1600-årene har man brugt formen "Hasleff" eller "Harsleff". Omkring 1800 ses også formen "Hasløv".
Men den mest udbredte stavemåde og udtale gennem tiderne har dog været "Hasle", der leder tanken hen på, om navnet skulle have sin oprindelse i det gammel-danske "Hasli" = Hassellund.
Den nu anvendte stavemåde af navnet kom først i brug efter jernbanens anlæggelse i 1870 og slog egentlig først rigtigt igennem omkring 1900.
    


Sådan så landsbyen Haslev ud i 1790.

-Som det fremgår af kortet, var bondebyen Haslev fra gammel tid grupperet omkring kirke, præstegård og gadekær. Man kan også se, at den i 1790, -lige før udskiftningen-, bestod af 20-25 gårde og en snes huse. Der var altså tale om en rimelig stor landsby. Som det også fremgår, har placeringen været på et højt sted.
På kortet anes vejen til Bregentved allerede syd om gadekæret og førende ned mod kortets sydøstlige hjørne. Fra gadekæret og mod øst har vejen formentlig ført til Freerslev og videre mod Køge.
Også de senere  gader, Skolegade og Præstevænget ses ret tydeligt med omtrent samme forløb som i vore dage. Skolegade har antagelig været vejen til Troelstrup, mens Præstevænget må have ført til Ringsted. Hvorvidt den vej, som på kortet går fra kirken og i nordlig retning, også har ført til Ringsted får stå hen i det uvisse, men det er nærliggende at antage, at den på et senere tidspunkt har været starten til Jernbanegade.

Se mere fra Midtsjælland HER