Dagbog

Minder fra tiden i Teestrup skole.

Lidt Forhistorie:

Ifølge et kort fra 1792-93 lå præstegården netop der, hvor Teestrup gamle skole ligger. Den  firlængede gård på dette ssted er mærket med et stort "P".
Imidlertid har der ikke på det tidspunkt været en selvstændig præstegård i byen. Selve pastoratet hørte nemlig sammen med Aversi, og præsten havde sin bolig der, mens det var degnen, der boede i Teestrup, -altså i denne gård, hvor der formentlig også har været et skolehus. 
Teestrup pastorat blev i virkeligheden først udskilt fra Aversi 11/3 1880 som selvstændigt sognekald.
Ydermere fik Teestrup først fra 1. januar 1895 sin helt egen sognepræst, og i 1896 blev den nuværende præstegård længere nede i byen bygget.


Den gamle degneskole.
I bogen “Alsted & Ringsted Herreders Sko­­lehistorie indtil 1830” af Johs. C. Jessen fortælles, at Teestrup sogn var anneks til A­ver­si med præstegården i Aversi og degneboli­gen i Tee­strup kirkeby.

Samme kilde meddeler, at i 1735 havde by­en et lille skolehus, hvor degnen Nicolai Jensen Juul holdt skole fra 15/1 1742 til sin død i 1744. Til degneboligen var hæftet en 4-fags bondebygning. Degnens løn var 6 rigsdaler og 25 læs tørv. Juuls enke blev gift med efterfølgeren Hans Corvin fra Bråby. Han døde i 1749.

I 1745 var der visitats søndag, d. 7. juni, hvori det hedder:

 

“Præsten, Hr. Hans Chr. Nimb prædikede over de første Ord i Evangelio ikkun ganske maadeligt og magert over saa rig en Text, hvor der hører Kunst til at prædike slet.

Degnen er ganske ung, men syntes at blive god. Den bedste Skoleholder var syg og ikke til Stede, den anden syntes temmelig øvet, hvorfor og Skolebørnene var ulastelige.

Sjæleregisteret indeholdt 202. Deraf til 3 Skoler, med Degneskolen, 54 Børn.

Blandt den voxne Ungdom var mange vankundige. De konfirmerede kunde, for Nøds Skyld, passere i den nødvendigste Kundskab.

I Hovedkirken var der kun een Klokke, den anden var i Stykker og staar i Kirken paa Gulvet, hvor den længe har staaet.”

Biskoppen har altså været generelt utilfreds med tilstandene i pastoratet, som han senere samme år omtaler således:

Det sletteste Kald i Kundskab var Aversi-Thestrup, saa og St. Ibs-St. Jørgens.”


Efter Corvin blev Svend Lund fra Værløse ved Faxe kaldet til embedet. Men med hensyn til kundskaber var det ikke stort bedre ved visitationen i 1751.

Biskoppen omtaler nogle børn som “Sludder­agtige”, en stor del af dem som direkte “Van­kun­dige”.

Både degnebolig og skolehus brændte 10/1 1759, og Gisselfeld gods lod så opføre et 3-fags skolehus i degnegården. Det ene fag blev brugt til tørvehus og forstue. Resten til skolestue.

I 1785 var den biskoppelige tilfredshed noget større. Den voksne ungdom udmærkede sig ved “Grundighed og Eftertanke” og ved “Fuldstæn­dig­hed og Færdighed i deres Svar”.

Den ny sognepræst, hr. Lampe, blev rost, og det blev også den aldrende degn, Lund, omend han dog ikke formåede at gøre det så godt, som han egentlig selv gerne ville.

Biskoppen ville skaffe degnen en medhjælper, hvilket denne i første omgang ikke var interesseret i. Det endte dog med, at biskoppen fik sin vilje. Samme efterår afstod Lund så embedet til Jørgen Peder Jørgensen fra Snesere mod en pension på 50 rigsdaler af degnekaldet.

Jørgensen var en dårlig skolemand. Fra 1797-1801 lod han skolegerningen udføre af skrædder Johan Andreas Wohnsen, der blev forflyttet til Lysholm.

Ved visitatsen 1800 var en del af børnene slet ikke til stede. De, som var der, svarede med god forstand. Man skrev, men regnede ikke, og var ikke rigtig begyndt på bibelshistorien. Dog havde man lært salmer.

Degn Jørgensen, der tillige skulle være skoleholder, gjorde ikke rigtig noget, men overlod det meste til Wohnsen. En del år brugte han endog sin 22-årige søn som assistent.

Senere sløjede han endnu mere af, var sjusket i sine sager og lod degneboligen forfalde. Den 2-fags skolestue skulle modtage 52 børn. I 1828 blev det ham pålagt at holde en medhjælp. Det ser ud til, at denne i en kort tid var D.E. Rugaard, der senere blev folketingsmand, og derefter Carl Adam Heinsvig, der i 1830 forflyttedes til Aversi.

Jørgensen søgte så sin afsked med en pension af 100 rigsdaler årligt af kaldet og fik lov at bo i degneboligen til 1/5 1830. Han døde imidlertid 12/1 samme år, inden bekræftelsen på hans ansøgning ankom.

Man omdannede da degneboligen til skole, og Caspar Vilhelm Bech fra Tønder udnævntes til distriktets lærer og kirkesanger. -Så vidt Johs. C. Jessen.
Se billedet i "Mit Fotoalbum".

Gadekæret i Teestrup, tidl. kaldet "Byens Lergrav"

  - I det følgende vil jeg godt fortælle lidt om Teestrup Skole. Min baggrund er den, at min far, Lars Nielsen Jensen, fra 1924-56 var lærer ved skolen og fortsat 1956-66 ved Svalebæk-skolen. Vi boede i den til Teestrup skole hørende embedsbolig og senere i den gamle skolebygning, som vi byggede om til beboelse.

-Hvornår den første skole i Teestrup er blevet bygget, og hvor den lå, ved jeg ikke med sikkerhed.
Formentlig har der her, -ligesom i de andre sognebyer i Danmark-,  ligget en degneskole. Det er også rimeligt at forestille sig, at den har ligget i nær tilknytning til kirken,

-altså her midt i byen hvor også gadekæret ligger, og hvor det formentlig altid har ligget. Opriindelig blev det kaldt for "byens lergrav".
Billedet forestiller gadekæret med kirken som baggrund
Skolen vi boede i ligger bag træerne i billedets højre side.

Se billedet i større format i "Mit Fotoalbum".

Teestrup Skole ca. 1936:

Mit kendskab til skolen, og i øvrigt også til Teestrup by, skriver sig dels fra, hvad jeg har fået fortalt og dels hvad jeg selv husker fra min barndom og ungdom. Ejendommen ligger i dag på adresen Teestrup Nedenvej 36-38.
Den skole, min far i 1924 blev ansat ved, bestod af et trelænget anlæg, hvilket i det store og hele stadig er tilfældet.
Billedet er taget fra sydøst og består ef den gamle skole fra 1869 imod vest med gavlen ud mod vejen (Teestrup Nedenvej), en udhusbygning imod nord, og overfor denne ligger skolebygningen fra 1901, hvor min første skolegang fandt sted før jeg blev elev på Haslev Gymnasium. Det skete i 1951, hvor jeg startede i gymnasiets underskoleklasse (5. klasse).
På luftfotoet ses også den grusbelagte legeplads ud til vejen og den indre gårdsplads, som var og vist stadig er brolagt.
Udhuset med tilhørende loft var delt mellem første- og anden-læreren. Bilen på billedet er mine forældres første bil, erhvervet i 1936, samme år som de blev gift.
Se billedet i større format i  "Mit Fotoalbum".

Rimeligvis kan skolen være bygget på tomten af en oprindelig præstegård, hvis der da ikke ligefrem indgår elementer af den gamle præstegård i bygningen. Denne udlægning understøttes af, at der på kortet fra 1792 er skrevet et “P” i det store kompleks, der ses umiddelbart syd for kirken.
Se kortet i"Mit Fotoalbum".

Degneboligen er i virkeligheden det firlængede kompleks, der er vist syd for kirken.
På ældre matrikelkort kaldes da også jorden øst for kirken for “Degne­jorden”. Hvad matrikuleringen angår, så har den gamle skole netop matr.nr. 1a, der som oftest blev tildelt præstegården, når en sådan forefandtes, hvilket man burdeformode er tilfældet. Degnejord/skolejord fik så matr.nr. 2 -og så fremdeles byen igennem.
Her var det ikke præstegården, men degnegården, som er tegnet ind på kortet!

Præstegården til begge sogne lå oprindelig i Aversi. Det er først i 1896, der blev etableret en præstegård også i Teestrup på det sted, hvor den ligger i dag.
En af stuerne i bygningen fra 1869 skal ifølge traditionen have været brugt til konfirmandstue, hvilket også tyder på, at bygningen har en fortid som præstegård.

Barnedåb i Teestrup 1941

Jeg blev født i Faxe, men mit barndomshjem var i Teestrup, ca. 5 km. vest for Haslev, nærmere betegnet i den gamle landsbyskole i Teestrup. Jeg blev døbt i Teestrup kirke i 1941. Blandt dåbsgæsterne var min morfar, tømrer Niels Jensen i Faxe og min fars søskende og andre fra familien.
Se også dåbsbilledet i "Mit Fotoalbum".

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

26.09 | 22:37

Tak for den fine artikel om gravølskrigen i Solbjerg 1795. Den i Artiklen omtalte Morten Pedersen er min tip3 oldefar, men hvor er han født?, kan nogen hjælpe?

...
26.09 | 22:14

Tak for jeres fine artikel om gravølskrigen i Solbjerg 1795.
Den i artiklen omtalte Morten Pedersen er min tip-3 oldefar. men hvor er han født? Kan nogen hjælpe

...
05.10 | 12:01
Forside har modtaget 24
25.09 | 09:37
Vestsjælland har modtaget 10
Du kan lide denne side