Ifølge et kort fra 1792-93 lå præstegården netop der, hvor Teestrup gamle skole ligger. Den firlængede gård på dette ssted er mærket med et stort "P".
Imidlertid har der ikke på det tidspunkt været en selvstændig præstegård i byen. Selve pastoratet hørte nemlig sammen med Aversi, og præsten havde sin bolig der, mens det var degnen, der boede i Teestrup, -altså i denne gård, hvor der formentlig også har været et skolehus.
Teestrup pastorat blev i virkeligheden først udskilt fra Aversi 11/3 1880 som selvstændigt sognekald.
Ydermere fik Teestrup først fra 1. januar 1895 sin helt egen sognepræst, og i 1896 blev den nuværende præstegård længere nede i byen bygget.
Den gamle degneskole.
I bogen “Alsted & Ringsted Herreders Skolehistorie indtil 1830” af Johs. C. Jessen fortælles, at Teestrup sogn var anneks til Aversi med præstegården i Aversi og degneboligen i Teestrup kirkeby.
Samme kilde meddeler, at i 1735 havde byen et lille skolehus, hvor degnen Nicolai Jensen Juul holdt skole fra 15/1 1742 til sin død i 1744. Til degneboligen var hæftet en 4-fags bondebygning. Degnens løn var 6 rigsdaler og 25 læs tørv. Juuls enke blev gift med efterfølgeren Hans Corvin fra Bråby. Han døde i 1749.
I 1745 var der visitats søndag, d. 7. juni, hvori det hedder:
“Præsten, Hr. Hans Chr. Nimb prædikede over de første Ord i Evangelio ikkun ganske maadeligt og magert over saa rig en Text, hvor der hører Kunst til at prædike slet.
Degnen er ganske ung, men syntes at blive god. Den bedste Skoleholder var syg og ikke til Stede, den anden syntes temmelig øvet, hvorfor og Skolebørnene var ulastelige.
Sjæleregisteret indeholdt 202. Deraf til 3 Skoler, med Degneskolen, 54 Børn.
Blandt den voxne Ungdom var mange vankundige. De konfirmerede kunde, for Nøds Skyld, passere i den nødvendigste Kundskab.
I Hovedkirken var der kun een Klokke, den anden var i Stykker og staar i Kirken paa Gulvet, hvor den længe har staaet.”
Biskoppen har altså været generelt utilfreds med tilstandene i pastoratet, som han senere samme år omtaler således:
“
Det sletteste Kald i Kundskab var Aversi-Thestrup, saa og St. Ibs-St. Jørgens.”
Efter Corvin blev Svend Lund fra Værløse ved Faxe kaldet til embedet. Men med hensyn til kundskaber var det ikke stort bedre ved visitationen i 1751.
Biskoppen omtaler nogle børn som “Sludderagtige”, en stor del af dem som direkte “Vankundige”.
Både degnebolig og skolehus brændte 10/1 1759, og Gisselfeld gods lod så opføre et 3-fags skolehus i degnegården. Det ene fag blev brugt til tørvehus og forstue. Resten til skolestue.
I 1785 var den biskoppelige tilfredshed noget større. Den voksne ungdom udmærkede sig ved “Grundighed og Eftertanke” og ved “Fuldstændighed og Færdighed i deres Svar”.
Den ny sognepræst, hr. Lampe, blev rost, og det blev også den aldrende degn, Lund, omend han dog ikke formåede at gøre det så godt, som han egentlig selv gerne ville.
Biskoppen ville skaffe degnen en medhjælper, hvilket denne i første omgang ikke var interesseret i. Det endte dog med, at biskoppen fik sin vilje. Samme efterår afstod Lund så embedet til Jørgen Peder Jørgensen fra Snesere mod en pension på 50 rigsdaler af degnekaldet.
Jørgensen var en dårlig skolemand. Fra 1797-1801 lod han skolegerningen udføre af skrædder Johan Andreas Wohnsen, der blev forflyttet til Lysholm.
Ved visitatsen 1800 var en del af børnene slet ikke til stede. De, som var der, svarede med god forstand. Man skrev, men regnede ikke, og var ikke rigtig begyndt på bibelshistorien. Dog havde man lært salmer.
Degn Jørgensen, der tillige skulle være skoleholder, gjorde ikke rigtig noget, men overlod det meste til Wohnsen. En del år brugte han endog sin 22-årige søn som assistent.
Senere sløjede han endnu mere af, var sjusket i sine sager og lod degneboligen forfalde. Den 2-fags skolestue skulle modtage 52 børn. I 1828 blev det ham pålagt at holde en medhjælp. Det ser ud til, at denne i en kort tid var D.E. Rugaard, der senere blev folketingsmand, og derefter Carl Adam Heinsvig, der i 1830 forflyttedes til Aversi.
Jørgensen søgte så sin afsked med en pension af 100 rigsdaler årligt af kaldet og fik lov at bo i degneboligen til 1/5 1830. Han døde imidlertid 12/1 samme år, inden bekræftelsen på hans ansøgning ankom.
Man omdannede da degneboligen til skole, og Caspar Vilhelm Bech fra Tønder udnævntes til distriktets lærer og kirkesanger. -Så vidt Johs. C. Jessen.
Se billedet i "Mit Fotoalbum".