ORUP FRISKOLE

Orup Friskole, bygget på Orup Mark i 1865.

ORUP FRISKOLE OG FOLKENE OMKRING DEN

Siden er sidst opdateret 14/10 2009.

Friskolen i Orup, Roholte sogn blev oprettet i 1865 af en kreds af sognets beboere og den virkede indtil 1941, hvor huset blev solgt til privat brug og dens elever flyttet til Vindbyholt.

Baggrunden for skolens oprettelse skal søges i den religiøse vækkelse, der i 1800-tallet bredte sig over en stor del af Sjælland.

Det var en folkelig bevægelse som en reaktion imod rationalisme og egoisme. Egentlig kom den fra Fyn, hvorfra den bredte sig til Vestsjælland, nærmere betegnet egnen omkring den lille fiskerby Bisserup og det nærliggende gods Holsteinborg.

Grev Fr. Adolph Holstein havde sympati for den gudelige vækkelse. Han havde indforskrevet en lods ved navn Jens Jensen fra Humlebæk til at varetage lodseriet omkring den lille havn, som ved samme lejlighed blev gjort større og dybere.

Samtidig hentede han også en fiskerfamilie til egnen. Begge familier havde deres oprindelse i Asminderød sogn, henholdsvis Humlebæk og Sletten Havn. Jens Jensen arbejdede først ved Stigsnæs, men blev senere forflyttet til Glænø og derfra til Bisserup.

På Glænø arbejdede også fiskeren Hans Sørensen. Både han og hans kone døde på Glænø, men deres søn Jacob Hansen kom til Bisserup samtidig med lodsen Jens Jensen. Denne byggede Lodshuset på Bisserup Havn, mens Jacob slog sig ned som erhvervsfisker i sit nybyggede hus Bisserup Havnevej 62. Hans opgave skulle bl.a. være at sætte gang i erhvervsfiskeriet, hvilket han også gjorde.

Han kom ret tidligt i kontakt med ”de vakte” i området og blev efter nogen tid deres førende taler på møderne. Han foretog mange rejser, ofte til fods- sammen med en væver fra Bisserup, der også var med blandt de vakte. Bisserup blev centrum for vækkelsesbevægelsen. Man kaldte ligefrem egnen for ”Det Hellige Land”!

Jacob Fisker møder folkene på Faxe-egnen

En del af Jacob Fiskers rejser som lægprædikant bragte ham så langt bort som til Østsjælland, hvor han mødte hjulmanden Lars Christiansen i Hugkrogen ved Orup. Han boede i ejendommen Hugkrogen 6. Hans far, Christian Leonhardt Larsen, var også hjulmand og kom naturligt nok også til at kende Jacob, ligesom også smeden og landsbyspillemanden Jørgen Isaachsen i Tystrup ved Faxe efterhånden kom med ind i vækkelsen.

Den unge Lars Christiansen, der var noget af en ildsjæl, blev hurtigt også lægprædikant for den gudelige bevægelse. Allerede som 18-årig begyndte han at tale i sin hjemegn, men efterhånden også i en stor del af Sjælland.

Han var en meget flittig og vellidt mand, og tillige en dygtig håndværker. Han fremstillede små lette fjedervogne. Hans søn Jacob Peter blev senere grundlægger af Orup Vognfabrik.

Lars Christiansen blev i 1844 gift med smed Jørgen Isaachsens ældste datter Johanne Marie. Hun døde ret hurtigt, hvorefter Lars giftede sig med hendes søster Ane Margrethe.

Smed Jørgen Isaachsen i Tystrup

Hendes far havde lagt spilleriet på hylden, da han blev vakt. En familietradition fortæller, at han en aften efter endnu engang at have spillet de muntre melodier, pludselig stoppede op og sad i dybe tanker med violinen i skødet.

Han var kommet i tvivl om dans og morskab, og hvad deraf kunne, følge kunne forenes med hans nye vakte liv. Det var næsten som om han tog afsked med en kær gammel følgesvend, og det endte med, at han hængte violinen på plads på væggen for aldrig at røre den siden!

En biografi skrevet af Hans Peter Jørgensen fortæller denne version:

Jørgen Isaachsen var smed i Tystrup ved Fakse. Ved siden heraf tog han ud og spillede til gilder på gårdene, fastelavnsgilder, barselgilder, bryllupper osv. Det var violin, han spillede på, og sommetider havde han en mand med, som spillede klarinet. Jørgen smed, som han blev kaldt, var navnlig berømt for at kunne smede nogle ualmindelig gode spader. Som ung lærte han smedehåndværket hos en mester, som senere blev hans svigerfar. Jørgens forældre var dengang flyttet til Tornemark, så det var nok derfor, at den unge mand kom i smedelære i Tystrup.

Hvor tidligt han begyndte at spille violin, ved vi ikke, men han kunne ikke spille efter noder, alt blev spillet efter gehør. Men i 1837 blev violinen pludselig lagt på hylden, og dette gik således til:

En dag i 1837 var pastor Willemoes i Herfølge kørt ned for at besøge amtmanden på Lindersvold. På vejen hjem blev det et voldsomt tordenvejr, og da man nåede Krageborg, var uvejret så slemt, at man besluttede at søge husly hos vildt fremmede mennesker. I det hus, hvor man søgte ly, boede hjulmand Kristian Leonhard Larsen, som i aftenens løb helt blev grebet af den gudelige vækkelse, som pastor Willemoes så stærkt slog til lyd for. Kun et par kilometer fra Krageborg lå Tystrup, hvor Jørgen Isaachsen boede og virkede.

Smed og hjulmand arbejdede jo altid sammen, når nye vogne skulle laves, eller ældre hjul skulle ringes osv., så disse to mænd kendte derfor hinanden godt, og inden længe var Jørgen Isaachsen også blevet grebet af samme gudelige vækkelse, og denne syntes han ikke kunne gå i spænd sammen med de lystige gilder, han spillede til, hvor han ofte så karle, som var nærgående overfor pigerne, og derfor opførte sig mindre pænt og dannet.

I HUGKROGEN BLEV TANKEN OM FRISKOLEN FØDT!

Lars Christiansens familie voksede i den lille ejendom i Hugkrogen 6. Lars blev en agtet mand, hvis mening man regnede med, og hans ideer var mange. Han nåede oven i købet at blive medlem af sognerådet. Men han var også med til at sætte mange projekter i gang, den lokale brugsforening, forsamlingshuset og sygekassen. Også ved oprettelsen af Brøderup Højskole var Lars at finde blandt initiativtagerne.

Med tiden kom også friskoletanken til at spille en rolle for Lars, Men der var ingen sådan skole i sognet. Den nærmeste friskole, der var på den tid, hvortil familien Christiansen kunne sende deres børn, lå i Vester Broby ved Sorø. Det var langt væk at sende de små, og derfor fostrede en kreds af mænd den tanke at oprette en friskole i Orup.

Hans ide vandt bifald hos gårdmand Hans Jørgen Jensen i St. Elmue og hos gårdmand Rasmus Nielsen i Orup.
Disse gårdmænd var ikke helt fremmede, men stammede fra en slægt, hvis rødder går ret langt tilbage i både Roholte sogn og Everdrup sogn.

Således var Rasmus Nielsens kone, Karen Pedersdatter født på gården "Skovbæk" i Ll. Elmue. Forældrene var Peder Rasmussen og Kirsten Larsdatter, der var født i Vindbyholt, og hvis aner fortaber sig i Everdrup sogn.

Begge gårdmændene hørte altså til de etablerede slægter i sognet og med de tre mænd som initiativtagere skete der det, at der på Orup Mark blev afsat en lod af jorden til Jens Chr. Pedersens gård matr.nr. 11A. Lodden fik mat.nr. 11D og ligger i dag på adressen Dyssevej 13.

Skolen bliver bygget og indviet

Håndværkere i området arbejdede gratis med byggeriet, men det vides ikke, hvem der bekostede materialerne. Den solide skolebygning med stråtag blev indviet i efteråret 1865. Samme år fik familien Christiansen i øvrigt familieforøgelse, datteren Karen Sophie. Hun skulle senere blive gift med gdr. Jens Frederik Jensen på gården ”Bøgekær” i Jyderup. Desværre døde hun allerede i 1901 i barselseng med en dødfødt dreng. Men deres ældste søn Lars Nielsen Jensen blev senere lærer og havde sin gerning i Teestrup ved Haslev, -men det er en anden historie, som kan læses andetsteds på denne hjemmeside.

Til indvielsen af den nye skole havde man inviteret pastor Leth fra Ulse-Olstrup, som de vakte havde et ganske særlig nært forhold til. Han var, sammen med forstander Grove fra Grundtvigs Højskole i København, hovedtaler. Der var mange andre gæster til indvielsen, og Lars Christiansen sluttede af som taler og man kunne gå over til almindeligt hyggeligt samvær med god mad og tobak.

LÆRERNE VED ORUP FRISKOLE:

1865-67:

Rasmus Jensen, der kom fra Jylland. Uddannet fra Blågårds Seminarium i København.

 

1867-69:

Viggo Weiss. Han var forlovet med en pige fra egnen, men forlovelsen holdt ikke. Nogen tid efter blev han igen forlovet. Forberedelserne til bryllup var i fuld gang og gæsterne inviteret, men så fik Weiss kolde fødder og ville ikke giftes alligevel. Friskolekredsen var rystet og man enedes om at læreren måtte rejse.

 

1869-70:

K. Jensen.

 

1870-77:

Hans Anton Jensen, født  18/9 1845 i Vester Marie på Bornholm, søn af Jens Madsen Jensen og hustru Elisabeth Jørgensen.

Gift 24/8 1869 i Rønne med: Cecilie Margrethe, født Kofoed 15/1 1846 i Rønne, datter af hjulmand Hans Jørgen Kofoed og hustru Cecilie Margrethe Nielsen.

 

1877-96:

Karl Smidt, der kom fra Haderslev. Han blev kort efter gift med Thora Marie Kirstine fra Vejle, som han var forlovet med, da han kom til skolen.

De fik i alt 10 børn, men de 3 døde som helt små.

På grund af den noget ringe løn var familiens økonomi ikke god. Årslønnen var på 5-600 kr. pr. år og fri brændsel.

Smidt prøvede at skaffe sig forskellige bi-indtægter, han tegnede og malede, byggede violiner, førte regnskab for andre.

Alligevel måtte han give op som friskolelærer, skønt han var yderst vellidt i sognet. I 1896 rykkede familien teltpælene op og flyttede til Klippinge på Stevns. Her fik han arbejde i en almindelig skole og til en meget bedre løn.

 

1896-1901:

Anne Cathrine Villadsen, født 5/11 1874 i Thastrup, Torstrup sogn ved Varde, datter af husmand Thomas Villadsen og hustru Johanne Øllegaard, Thastrup.

Hun giftede sig med  Jacob Peter Larsen, en søn af hjulmand Lars Christiansen og hustru Ane Margrethe Jørgensdatter i Hugkrogen ved Orup. Han oprettede og drev Vognfabrikken i Orup.

 

1901-02:

Anne Marie Pedersen, født 1/9 1878 i Rosilde, Vindinge sogn ved Svendborg. Datter af møllebygger Otto Pedersen og hustru Mette Marie Jørgensen, Rosilde. Hun var kun så kort tid i friskolen, eftersom hun blev ansat som missionær i Madras i Indien.

Hendes forældre havde været tilknyttet Ryslinge Valgmenighed og Ferritslev Friskole, hvilket havde dannet baggrund for Anne Maries åndelige udvikling. Efter sin konfirmation blev huun klar over, at hun ville være lærerinde. Efter et ophold på Frederiksborg Højskole læste hun på Vejle Forskoleseminarium. Embedet ved Orup Friskole var hendes første embede efter endt uddannelse. Hun forlod Danmark i 1907 for at starte sin gerning i Indien.

 

1902-17:

Dagmar Frederiksen, (døbt Hansine Christiane Dagmar Frederiksen). Hun var født 10/10 1882 i Vallensved, datter af mølleejer Villum Frederiksen og hustru Maren Sofie Olsen. Forældrene stammede fra hhv. Holtug på Stevns og Ulse ved Haslev.

Hun var uddannet privatlærerinde og havde før ansættelsen i Orup arbejdet på Anholt. Hun skulle blive den lærerinde, som har arbejdet længst i Orup. Hu giftede sig i 1917 med Hans Jørgensen i Hugkrogen og blev bosat på Hyllede Mark.

Hans Jørgensen var en søn af husmand Peder Jørgensen, der havde naboejendommen til Lars Christiansen i Hugkrogen. Peder Jørgensen var søn af smed Jørgen Isaachsen og altså svoger til Lars Christiansen.

Dagmars tid i friskolen var en god tid med elevfremgang. I en periode var der over 40 elever, hvilket var lige så mange som i Roholte skole. Fra 1910 blev der ansat en hjælpelærer, Marie Mikkelsen.

Dagmar deltog også i sognets liv, og var bl.a. medstifter af en ungdomsforening, hvis formand hun var i en del år. I en periode gik foreningen dog i stå, men blev så genstartet af nogle af hendes tidligere elever.

 

1917-21:

Karen Elisabeth Larsen, født på Hårslev Mark ved Fuglebjerg, datter af Adolph Frederik Larsen og hustru Kirsten Larsen.

Hun var uddannet i Gjedved, havde derefter været lærerinde i Hundborg og så i Gjedved og efter en kort tid i Værløse, Faxe sogn kom hun til Orup.

Hun var en dygtig og afholdt lærer, men efter kun 4 år i Orup Friskole blev hun i 1923 i København gift med Johannes Nikolaj Larsen fra gården ”Skovvang” i Tystrup. Men hun slap nu ikke helt kontakten til friskolen, idet hun sammen med sin forgænger Dagmar i flere år virkede som vikar på friskolen. Som bosat på egnen havde de jo efterhånden også deres egne børn gående i friskolen.

 

1921-27:

Gertrud Christensen, der var født i Jylland.

 

1927-31:

Katrine Christoffersen, født på Møn. Hun var en dygtig og inspirerende lærer, der nok forstod at holde disciplin, selv overfor de vanskeligste elever, samtidig med at hun tog vare på de svage elever. Hun blev gift med Kresten Nielsen fra Krageborg, og dermed sluttede hendes periode på skolen.

 

1931-37:

Anne Mariegaard fra Jylland.

 

1937-39:

Anna Kjær, der også var jyde. Hun var ligesom forgængeren stille og dygtig uden de store spræl.

 

1939-41:

Erling Kristensen, der til gengæld var meget levende og idealistisk i sin gerning og god til at lege med børnene i frikvartererne og gøre timerne spændende og lærerige. Hans kone Kristine havde undervisningen i håndgerning.

Men på den tid havde skolen kun 10-12 elever, alt for ringe et grundlag for et ægtepar at leve af. Derfor måtte skolen ophøre i 1941.

Eleverne blev derefter overtaget af Karen Hansen, Vindbyholt.
Hun overtog samtidig også inventaret og undervisningsmaterialet fra friskolen. Hun fortsatte skolen som en privatskole i sit eget hjem, hvorefter friskolens bygninger blev solgt til privat beboelse.

Karen Hansen var født Jørgensen og datter af tømrer Niels Jørgensen i Hugkrogen, en sønnesøn af smed Jørgen Isaachsen, Tystrup.

FORMÆNDENE FOR ORUP FRISKOLE:

1865-92:

Hjulmand Lars Christiansen i Hugkrogen var et selvfølgeligt valg, eftersom han var initiativtageren. Han var formand til sin død i 1892.

 

1892-1921:

Peter Hansen, Orup Mark

 

1921-36:

Peder Chresten Jørgensen i Hugkrogen, som var søn af Peder Jørgensen. Hans bror var tømrer Niels Jørgensen, far til Karen Hansen, Vindbyholt.

 

1936-39:

Hans Pilehøj, Orup.

 

1939-41:

Georg Ludvigsen på Orup Mark blev skolens sidste formand, hvorefter Karen Hansen som før nævnt overtog den.

 

 

Kilder: Inge Jørgensen: ”Orup Friskole”, Inge Jørgensen var elev på skolen 1932-40.

           Hans Peter Jørgensen: ”Biografi om smed Jørgen Isaachsen”.

           Lars Skovvang Larsen: Genealogiske oplysninger.

           Egne oplysninger fra diverse kirkebøger, folketællinger og andre arkivalier.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

11.09 | 15:11
Register A-F har modtaget 8
22.07 | 14:47
Teestrup gamle skole har modtaget 9
16.05 | 14:08
Lokalhistorie-Marked har modtaget 6
05.05 | 08:28
Foto-album 3 har modtaget 7
Du kan lide denne side